Gaven til housewarming
Min kone og jeg er inviteret til housewarming hos min lokale bogholder. Det er ikke nogen vi ser så tit... faktisk er det kun når jeg skal forbi og afleverer en bunke bilag. Så da de pludselig inviterede til indflytterfest i deres nye hus, så skulle vi jo ud og finde en passende gave til dem. For det første så kender vi dem som sagt ikke særlig godt og derfor er det næsten umuligt at komme meget noget rigtig personligt uden at risikere at ramme ved siden af. Omvendt så synes vi heller ikke, at det må være alt for tankeforladt, så et par flasker vin eller en buket blomster er også udelukket. I forbindelse med at jeg bladrede i et Silvan katalog, så opdagede jeg, at de havde nogle flotte og billige dørskilte til salg. Med det samme tænkte jeg, at det på en side var en personlig ting og at det sikkert ikke var noget de havde tænkt på i forbindelse med deres nye hus og samtidig, så fik de et gavekort til indgraveringen af navnene, da jeg ikke turde gætte på hvad de gerne ville have til at stå på skiltet. Jeg indrømmer gerne, at det var et lille sats, men heldigvis virkede de til at blive rigtig glade for det og jeg havde gættet korrekt i, at de ikke selv havde tænkt på at købe et dørskilt til hoveddøren. Det sjove var, at de andre gæster lagde mærke til vores gave, mens alle dem der kom med vin og blomster forsvandt i mængden.